Helene Hjortlund, forfatter og foredragsholder i sit kreative arbejdsmiljø

Forfatter og foredragsholder

Helene Hjortlund

Opdag mine bøger Læs på Mofibo Åbner i nyt vindue

Årets julekalender 2025 på Mofibo

Bogcover for 'En glasengel til jul' - en hjertevarmende julenovelle

En glasengel til jul

I sin hyggelige boghandel i Edinburgh, The Christmas Book Shop, forbereder Katie sig til jul. Alt tyder på, at det bliver den sidste, for økonomien halter, og Katie er blevet gammel og mangler en til at overtage den lille butik, der har været i familiens eje gennem generationer. Samtidig leder Katies kusine Ann efter en fjern slægtning i København, en ung kvinde som er eneste overlevende fra en ulykke mange år tidligere.

I København er 29-årige Mille blevet forladt af sin kæreste og er dødtræt af sit arbejde som ekspedient i et stormagasin. Alene og rodløs beslutter hun sig for at ruske op i sit liv og rejser til Goa i Indien.

Det bliver en december fuld af nye muligheder og oplevelser for både Katie og Mille, og inden det bliver jul, har deres liv taget adskillige overraskende drejninger. Mon de smukke glasengle, de begge har fået i gave, har haft en finger med i spillet? For nogle gange kan kun en engel hjælpe en til at se...

Lyt bogen her fra 1. december

Kom i julestemning. Lyt til julekalenderens julesange på spotify: En glasengel til jul

Om Helene

Min rejse som forfatter

Jeg elsker at skrive og har skrevet på flere forskellige romaner de sidste fire år. Da julefortællingen En glasengel til jul blev antaget på forlaget Lind og Co i januar 2025, var jeg ikke til at skyde igennem. Så stolt og taknemmelig for at se at min ihærdighed har båret frugt, og jeg får lov til at følge min kreative åre.

Jeg brænder først og fremmest for feelgood genren og relationsromanen. Den er simpelthen i mit DNA. Jeg er meget inspireret af den svenske feelgood tradition og læser, udover de svenske forfattere, også britiske og amerikanske feelgood forfattere. Min beundring for den svenske feelgood kultur fører mig hvert år til årets feelgood festival i Sigtuna ved Stockholm. Her får jeg fornøjelsen af at blive præsenteret for dygtige og spændende forfattere og deres bøger, hvilket, som et biprodukt har ført med sig, at jeg efterhånden også er blevet ret så god til svensk.

Jeg er cand.mag. i italiensk og retorik og arbejdede i mange år indenfor kommunikation i store danske virksomheder indtil jeg i 2017 grundlagde Green Bike Tours, der gennem grøn storytelling viser studiegrupper rundt i København, Berlin og Malmø. Derudover har jeg også kursusvirksomheden Skriv med hjertet, der udbyder kurser inden for flowskrivning, da forståelsen af flow også spiller en stor rolle i mit eget forfatterskab.

Jeg bor i Hillerød med min mand og vores lille hund Fabio. Mine tre børn er for længst fløjet fra reden. Inspirationen til at skrive finder jeg i naturen omkring mig men også på rejser. Mine bøger har elementer af eskapisme, da de ofte foregår udenfor landets grænser. Især har Italien min store kærlighed, men det har England også. Jeg er helt klart inspireret af den klassiske dannelsesroman, og oplever at hjem-ude-hjem modellen er et vigtigt element for mine karakterers udvikling.

Jeg håber, du har fået lyst til at læse min første bog, der foregår i København og Edinburgh.

Helene Hjortlund faciliterer et inspirerende workshop om kreativ skrivning

Skriv med hjertet

Vil du have hjælp til din skriverejse og drømmer du om at flowskrive?

Mit kursus i flowskrivning går ud på at forstå, hvad der ligger til grund for flow. Vi undersøger sammen vejene ind til flow og kommer bl.a. til at kigge på kvantefysikken for at forstå, hvordan vi egentlig er skruet sammen.

Skriv i naturen

Naturen er nok det mest naturlige sted at komme i flow. På en 6 km gåtur i Gribskov vil vi sammen mærke, hvordan naturen virker som en inspirationskilde for os i vores skrivning.

Læs mere om at skrive i naturen her

Kontakt mig

Tilpas Farver

Skab dit eget personlige look

Hovedfarver

Hurtige Temaer

Original
Ocean
Sunset
Forest

Eksporter/Importer