Helene Hjortlund, forfatter og foredragsholder

Forfatter og foredragsholder

Helene Hjortlund

Min nye roman Hotel Limoncello kommer på streaming og i bogform den 26.5.26.

Forfatterskab

Tidligere udgivelser

Bogcover for 'En glasengel til jul' - en hjertevarmende julenovelle

En glasengel til jul

En skøn feelgood-julekalender om kærlighed og julemagi – og om at finde hjem til jul.

I sin hyggelige boghandel i Edinburgh, The Christmas Book Shop, forbereder Katie sig til jul. Alt tyder på, at det bliver den sidste, for økonomien halter, og Katie er blevet gammel og mangler én til at overtage den lille butik, der har været i familiens eje gennem generationer. Samtidig leder Katies kusine Ann efter en fjern slægtning i København, en ung kvinde som er eneste overlevende fra en ulykke mange år tidligere.

I København er 29-årige Mille blevet forladt af sin kæreste og er dødtræt af sit arbejde som ekspedient i et stormagasin. Alene og rodløs beslutter hun sig for at ruske op i sit liv og rejser til Goa i Indien.

Det bliver en december fuld af nye muligheder og oplevelser for både Katie og Mille, og inden juleaften, har deres liv taget adskillige overraskende drejninger. Mon de smukke glasengle, de begge har fået i gave, har haft en finger med i spillet? For nogle gange kan kun en engel hjælpe én til at se.

Lyt den på Mofibo

Lyt på Mofibo

Omtale

Indlæser omtale...

Foredrag

Ønsker du at booke et foredrag, hvor Hotel Limoncello er omdrejningspunktet, har du mulighed for at vælge mellem de tre nedenstående emner. Har du et andet emne i tankerne, eller måske en workshop fx om at skrive feelgood bøger, er du velkommen til at kontakte mig.

Hotel Limoncello og Sicilien

"Citronlunden er en oase af fred, hvor man er gemt væk fra resten af verden. Det er næsten umuligt ikke at føle sig fristet til at plukke en citron her, tage den op til næsen og snuse ind. Duften af en nyplukket citron er ægte. Den dufter sådan rigtigt af citron." Fra Hotel Limoncello

Hotel Limoncello er første bind i en feelgood serie, der udspiller sig på Sicilien, hvor hovedpersonen Sara har arvet et hotel med egen citronlund, der ligger ned til det glitrende Middelhav.

Eskapisme og længslen efter et andet sted næres i mine romaner og vil nok altid have en plads. Hotel Limoncello foregår på Sicilien, fordi øen er indbegrebet af den italienske livsstil, der er så eksotisk og fascinerende for os danskere. Det varme klima, de smukke omgivelser og hele den syditalienske mentalitet er en perfekt ramme til en feelgoodroman, hvor vi som læsere og lyttere får lov til drømme os væk fra det velkendte og mere regelbundne liv i Danmark.

Der vil være masser af gode billeder, så hvis man elsker Italien og ikke mindst Sicilien, så er dette foredraget.

Hotel Limoncello: Til alle kvinder, der drømmer om nye begyndelser

I feelgoodromanen Hotel Limoncello møder vi hovedpersonen Sara, der i en alder af 63 år, står ved en skillevej. Hun har mistet sin mand Erik og er i sorg. En dag får Sara en opringning, der vender op og ned på hendes tilværelse. Hun har arvet et gammelt hotel på Sicilien med egen citronlund og lige ned til det blåglitrende Middelhav. Er det nøglen til en ny begyndelse? Og tør hun tage springet og sætte sig selv først?

Kvinder, der er midt i livet og vælger at gå andre veje end de traditionelle, er interessante romankarakterer for mig. Kvinder som kaster sig ud i noget nyt og tør forandringen. Jeg synes, det er vigtigt at fortælle deres historie og vise, at livet ikke stopper ved hverken de 40, 50 eller 60 år. Jeg har altid selv levet efter devisen, at det aldrig er for sent at ændre på sit liv. Senest da jeg debuterede som forfatter som 58-årig med julehistorien En glasengel til jul, der efterfølgende blev shortlistet til Mofibo.

Hotel Limoncello og feelgood romanen – Om at skrive feelgood i Danmark

Hotel Limoncello er en klassisk feelgood roman. Jeg brænder for genren og er især inspireret af de svenske feelgoodforfattere. En god feelgood roman tager én i hånden og er designet til at give læseren en varm og håbefuld følelse. Der er fokus på almindelige menneskers liv og relationer og en hovedperson, der udvikles i en positiv retning undervejs. Historien krydres med sanseindtryk og skønne miljøbeskrivelser.

Et vigtigt træk ved en feelgood roman er, at den skal ende positivt. Har hovedpersonen oplevet mørke i form af skilsmisse, død eller andet vil hun altid komme ud på den anden side. Der vil altid være et lys for enden af tunnelen.

Jeg mener, at feelgood-genren har et stort potentiale i en tid, hvor mange søger håb og eftertanke. Men hvad kendetegner egentlig en god og skarp feelgood roman? Og hvorfor er genren ikke ret udbredt i Danmark?

Om Helene

Min rejse som forfatter

Jeg elsker at skrive og har skrevet på flere forskellige romaner de sidste fire år. Da julefortællingen En glasengel til jul blev antaget på forlaget Lind og Co i januar 2025, var jeg ikke til at skyde igennem. Så stolt og taknemmelig for at se at min ihærdighed har båret frugt, og jeg får lov til at følge min kreative åre.

Jeg brænder først og fremmest for feelgood genren og relationsromanen. Den er simpelthen i mit DNA. Jeg er meget inspireret af den svenske feelgood tradition og læser, udover de svenske forfattere, også britiske og amerikanske feelgood forfattere. Min beundring for den svenske feelgood kultur fører mig hvert år til årets feelgood festival i Sigtuna ved Stockholm. Her får jeg fornøjelsen af at blive præsenteret for dygtige og spændende forfattere og deres bøger, hvilket, som et biprodukt har ført med sig, at jeg efterhånden også er blevet ret så god til svensk.

Jeg er cand.mag. i italiensk og retorik og arbejdede i mange år indenfor kommunikation i store danske virksomheder indtil jeg i 2017 grundlagde Green Bike Tours, der gennem grøn storytelling viser studiegrupper rundt i København, Berlin og Malmø. Derudover har jeg også kursusvirksomheden Skriv med hjertet, der udbyder kurser inden for flowskrivning, da forståelsen af flow også spiller en stor rolle i mit eget forfatterskab.

Jeg bor i Hillerød med min mand og vores lille hund Fabio. Mine tre børn er for længst fløjet fra reden. Inspirationen til at skrive finder jeg i naturen omkring mig men også på rejser. Mine bøger har elementer af eskapisme, da de ofte foregår udenfor landets grænser. Især har Italien min store kærlighed, men det har England også. Jeg er helt klart inspireret af den klassiske dannelsesroman, og oplever at hjem-ude-hjem modellen er et vigtigt element for mine karakterers udvikling.

Helene Hjortlund i sit inspirerende hjemmekontor omgivet af bøger og skriveredskaber

Skriv med hjertet

Kursus i flowskrivning

Vil du have hjælp til din skriverejse og drømmer du om at flowskrive? Mit kursus i flowskrivning går ud på at forstå, hvad der ligger til grund for flow. Vi undersøger sammen vejene ind til flow og kommer bl.a. til at kigge på kvantefysikken for at forstå, hvordan vi egentlig er skruet sammen.

Skriv i naturen

Naturen er nok det mest naturlige sted at komme i flow. På en 6 km gåtur i Gribskov vil vi sammen mærke, hvordan naturen virker som en inspirationskilde for os i vores skrivning.

Læs mere om mine skrivekurser her

Kontakt mig

Tilpas Farver

Skab dit eget personlige look

Hovedfarver

Hurtige Temaer

Original
Ocean
Sunset
Forest

Eksporter/Importer